Jeg har skrevet for dagbladet Politiken siden 2003. I de første år beskæftigede jeg mig hovedsageligt med litteratur og debatstof. Gennem årene har jeg skrevet en række kronikker, debatindlæg og analyser samt store portrætinterviews og anmeldelser.
Omkring 2006 begyndte jeg i stigende grad at skrive rejsereportager. Jeg havde skrevet de første rejseartikler, mens jeg var praktikant på Politiken, og jeg kunne godt lide genren, selvom den ikke har så høj status blandt mange journalister.
Rejsejournalistik har været en af mine hovedbeskæftigelser, og jeg har i en årrække skrevet artikler til både Politiken, Berlingske og BT – og lejlighedsvist også til medier som JP og Børsen.